VI LYTTER, RÅDGIVER OG UDFØRER

Larsen_Installation_466_RGB.jpg

DYGTIGT HÅNDVÆRK OG ÆSTETISK SANS

Hos Larsen Installation er service mere end blot det tekniske håndværk. Vi mener, at de bedste resultater opnås, når stærk faglighed kombineres med kreative idéer, begejstring for detaljen og sans for æstetik. Den indstilling møder vi alle vores kunder med, uanset hvilket behov de har. Sparring og rådgivning er derfor en naturlig del af den service, vi siden 1997 har leveret til en bred gruppe af erhvervs-, industri- og privatkunder.

Vores interesse for arkitektur og æstetik fornægter sig ikke, når vi stræber efter at give vores kunder en løsning, der om muligt overgår deres egne idéer og ønsker. Naturligvis med respekt for opgavens rammer og formål. Omdrejningspunktet er altid kundens konkrete situation og behov, hvad enten opgaven drejer sig om belysningsopgaver eller it-og elinstallationer hos erhvervskunder såvel som i private hjem.

Rutineret projektleder

Med direktør Torben Larsen som rutineret projektleder, har vi i over 10 år stået for at projektere og lede både totalentrepriser og mindre projekter. Med vores store netværk af kompetente kolleger og leverandører i ryggen, er vi et erfarent bindeled mellem bygherre og alle projektets implicerede parter. Samarbejde og dialog er nøgleord i alt, hvad vi foretager os og samtidig er vores styrke, at vi altid har øje for både de små detaljer og den store helhed.